Netfæjst 2010 - Nu med achievements, temadage og velkollemstdrinks!

by Kazz — on  , 

cover-image

Der har været gisninger, gætterier og gådefulde hints. Der har været en hvisken og tisken rundt omkring i de små hjem. Ja rygtemøllen har i den grad været i gang med hensyn til den nært forestående komsammen i det sønderjyske. Men i kan roligt tørre øjnene, for det i læser her er nemlig, langt om længe vil nogen måske synes, invitationen til den årlige NetFæjsD!!

Okay, overskriften løftede måske sløret en anelse mere end planlagt, men det skal ikke afholde undertegnede fra at boble helt over når det gælder fremførelsen af årets tiltag. Der vil blive budt på velkollemstdrinks indeholdende snaps i større eller mindre omfang, og når den så er skyllet ned kan man notere sig for 5 NetFæjst Point (NF Point). Ja du læste rigtigt, achievement systemet er kommet til Gånsager! Der vil blive uddelegeret point for stort set alt mellem himmel og jord, og titler vil blive givet til vinderne af de forskellige kategorier, som man så kan bryste sig af (eller skamme sig over) indtil næste NetFæjst. Det gælder derfor om at være med fra starten så man ikke kommer bagud på point. Yderligere information kan findes på forummet og under menuen ''Achievements''

De større sociale arrangementer vil ligne dem fra sidste år, i og med at mandags-ølkroket

og onsdags-tjubang i Spandet nu er tradition på linie med julifrokosten, som vil blive afholdt fredag. Arcade maskinen vil desuden også være at finde på sin vante plads.

Starttidspunktet er i skrivende stund ikke helt fastlagt, men et kvalificeret gæt ville være søndag d. 24/7 omkring middag. Grunden til dette er, at undertegnede i dagene op til vil være at finde på roadtrip rundt i det nord/midtjyske. Selvom løsninger som ''bare at lægge nøglen ud'' har været luftet, vil disse ikke blive imødekommet. Mere information følger senere.

Der ses frem til en uge med god ro og orden. For hvor gothfolk er, kommer gothfolk til. Vel mødt!

//Kazz

----UPDATE----

Datoen for startskuddet er fastlagt. Det bliver lørdag d. 24/7 fra middagstid.

Comments